Skader og uheld på trampolinen

Den massive stigning i havetrampolinernes popularitet har betydet, at skadestuerne landet over, modtager mange tilskadekomne, som har været uheldige på trampolinen. Her kan du læse lidt mere om, hvor mange der kommer til skade på trampolinen – og hvordan du kan undgå det.

 

I løbet af hele 2009 måtte 8.297 børn behandles på landets skadestuer, efter at være kommet galt af sted på en trampolin. Tallet stammer fra Statens Institut for Folkesundhed – og er 25% højere end i 2007.

Tendensen er meget tydelig, og kan bedst forklares i det massive antal af havetrampoliner, der i dag befinder sig rundt omkring i landet. Således viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, at der i år 2000 var 321 henvendelser med baggrund i uheld forårsaget i boligområdet. I 2002 var der 409, i 2005 var der 2485 og i 2009 7475 henvendelser.

Årsagen til den voldsomme udvikling skal selvfølgelig findes i, at trampolinerne (især havetrampolinerne) i siden 2005/2006 har opnået enorm udbredelse og popularitet. For at bremse den lettere bekymrende udvikling i uheld og skader, så har Børneulykkesfonden, Forbrugerrådet og Sikkerhedsstyrelsen lanceret en fælles kampagne under navnet Hop med Hovedet.

De fem gode trampolinråd
Det er klart, at man kan tage en lang række forholdsregler for at minimere risikoen for, at der sker skader på trampolinen i haven. Her på siden kan du bl.a. læse om opnå sikkerhed på sin havetrampolin.

Derudover kan du herunder læse de fem gode trampolinråd, som er lånt fra kampagnesitet Hop med Hovedet:

  1. Hop altid én ad gangen
  2. Brug sikkerhedsnet
  3. Slå aldrig saltomortaler
  4. Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen
  5. Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt

God fornøjelse med at hoppe sikkert på jeres havetrampolin!