Opbevaring af trampoliner om vinteren

Mange trampoliner er bygget til at kunne stå udenfor vinteren over. Det betyder dog ikke, at man ikke lige skal tage sig sine forholdsregler, inden man lader trampolinen blive ude i blæst og sne.

 

Mange trampoliner er rent faktisk bygget til at kunne klare den danske og nordiske vinter. Dette er også årsagen til, at mange familier uden at bekymre sig lader trampolinen stå ude i de kolde måneder – uden at overveje, hvordan vind og vejr rent faktisk kan påvirke trampolinen. Men selvom trampolinen langt hen af vejen er bygget til at kunne modstå meget, er der et par ting, du ikke må glemme at tænke over.

Først og fremmest er det vigtigt for dig at undersøge, om din trampolin kan stå udenfor vinteren over. Kig i sikkerhedsmanualen, tjek forhandlerens hjemmeside eller spørg forhandleren direkte. Her vil du sikkert også kunne få råd og vejledning, der minder om hvad du finder i denne artikel.

Har du plads i garagen vil det altid være optimalt at opbevare trampolinen indendørs. Men dette er naturligvis ikke altid muligt.

Pas på den tunge sne
Hvis du lader trampolinen stå udenfor over vinteren, så kan du evt. tage hoppemadrassen af trampolinen. Årsagen er, at vinterens sne kan hobe sig op og i sidste ende blive ganske tung. Det er ikke godt for trampolinens fjedre at være konstant belastet med meget vægt. Nogle vintre falder der meget sne her i Danmark – andre falder der knap så meget. Det kan være svært at forudsige, og det er altid sjovere at tage madrassen af en mild efterårsdag, fremfor en vinterdag med masser af sne og blæst.

Pas på de voldsomme storme
Efterårs- og vintermånederne er den periode, der byder på det mest barske vejr i Danmark. Især stormene kan forvolde skade på såvel huse som natur. Her kan du ikke se dig fri for at overveje, hvordan du bedst muligt opbevarer trampolinen. Hvis den skal stå ude, er den så stormsikret ordenligt? Ellers risikerer du at skulle hente trampolinen hos naboen efter en slem storm (og i øvrigt håbe, at den ikke har forvoldt nogen særlig skade – slet ikke på mennesker eller dyr).

Her kan du læse meget mere om at stormsikre din trampoline og om at passe på de flyvende trampoliner.