10 gode råd ved køb af trampolin

Skal du købe en trampolin har vi her samlet 10 gode råd, som du kan tage med dig til forhandleren. Vigtigst er ikke at gå på kompromis med kvalitet. Læs de gode råd herunder.

 

Her har trampolin tilbud samlet 10 gode råd, til når du skal købe en trampolin.

  1. Sørg for at trampolinen er tung og massiv. Det har stor betydning for kvaliteten. Forestil dig hvordan det er at hoppe på en meget let trampolin… Ikke rart, vel?
  2. Rammen og andre metalelementer bør være galvaniserede for at undgå rust. Trampolinen skal stå ude i regn og blæst, og bør kunne holde til det.
  3. Trampolinen bør have en diameter på mere end 4,3 meter af hensyn til sikkerheden.
  4. Overvej om et sikkerhedsnet ikke er en fornuftig idé. Det kan f.eks. være, hvis det er meget små børn, som skal hoppe, hvis der er meget hård underlag under trampolinen (fliser) eller hvis trampolinen står tæt op ad et træ, hus eller lignende.
  5. For at sikre optimal springeffekt bør trampolinen have både mange og lange fjedre. For få og korte fjedre kan være et tegn på dårligere kvalitet.
  6. Prøv altid trampolinen (eller en anden trampolin af samme model) inden du køber den. Og lad din familie prøve den også.
  7. Køb en kantpude som er tyk og af god kvalitet. Den skal dække fjedre og ramme fuldstændigt, så man ikke slår sig slemt ved eventuelt at ramme den.
  8. Et råd der ikke kun gælder for trampoliner: Gå ikke på kompromis med sikkerhed og kvalitet. Er trampolinen meget billig, hænger det nok sammen med kvaliteten. Spar penge op en ekstra måned eller to, og køb så en trampolin af god kvalitet.
  9. Undersøg hvordan trampolinen kan pakkes sammen og overvej hvor den skal opmagasineres, når den skal stilles ind for vinteren.
  10. Spørg sælgeren – eller undersøg grundigt – hvordan trampolinen skal vedligeholdes. Er der f.eks. nogle bestemte regler, når den igen tages i brug til foråret?

Held og lykke med købet af en ny trampolin. Vi håber af de 10 råd til købet hjælper dig godt videre.

 

 

 

2 tanker om "10 gode råd ved køb af trampolin"

  1. Pingback: Køb af trampolin online – Trampolin Tilbud

  2. Pingback: Tilbud på trampolin – Trampolin Tilbud